HVEM ER JEG


Jeg er eksamineret metakognitiv psykoterapeut (4 årig uddannelse) fra Neokognitivt Institut i København og eksamineret kognitiv psykoterapeut (2 årig uddannelse) fra Peter Hahn psykologerne i Odense.  Jeg har haft egen praksis i både Himmelev og Roskilde midtby siden 2019. 


Jeg har en akademisk baggrund indenfor organisationsudvikling/-psykologi og strategisk kompetenceudvikling, cand.merc. HRM, og jeg har erfaring med at støtte mennesker udvikling på både offentlige og private arbejdspladser. Tidligere har jeg uddannet mig som lærer og coach.


Mit fokus er, at du som klient opnår nye indsigter og bevidsthed om din egen tankehåndtering OG konkrete værktøjer, som du kan bruge til at opnå bedre psykisk trivsel - og fx færre stress-symptomer, mere nærvær og livsglæde.


Hele mit liv har jeg arbejdet med at understøtte menneskers udvikling. Jeg er optaget af at skabe mulighed for at mennesker lærer nyt, klarer udfordringer i arbejds- og studielivet samt kommer godt igennem de kriser, som livet byder.


Jeg bor i Roskilde sammen med min familie og har klinik i Himmelev - med gode parkeringsmuligheder lige ved døren og tæt på busserne 201A (950m) og 216/358 (400m). Har du svært ved at komme til Himmelev, så tilbyder jeg også sessioner i klinikfællesskab på Frederiksborgvej 36.


kognitiv_terapi_roskilde

De metoder jeg bruger


Jeg bruger teorier, øvelser, opgaver og modeller fra både metakognitiv terapi, kognitiv terapi og coaching.


Det er effektivt for dig som klient, at jeg trækker på alsidige erfariger og værktøjer. Da forskellige problematikker løses bedst med forskellige metoder. Se mere under fanen Terapimetode.


Afhængig af de konkrete udfordringer du oplever, aftaler vi det forløb der vil være mest effektivt for dig, i forhold til de forandringer du gerne vil opnå.